Hjemmeundervisning i Norges lover
- en historisk gjennomgang
|
I det som regnes som den første norske skoleloven;
Forordning, Om Skolerne paa Landet i Norge, Og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maa nyde. Friderichsberg den 23 Januar. Anno 1739 står det egentlig bare at grever og friherer har lov til å lage privatskoler, og en setning om at fomuende folk også må betale skoleavgift, med mindre de selv holde en informator til sine børn. I5. Vore Græver og Friherrer i Vort Rige Norge skal det være tilladt, paa deres Græveskaber og Baronier selv alleene at indrette og forsørge Skoler, og dertil at beskikke Skoleholdere, naar de det med Bispen forud aftale og forsyne Districterne med saa mange enten Skoler eller Skoleholdere, foruden Klokkere, som Bispen finder fornøden, og til Skoleholdere antage saadanne Personer, efter forestaaende Artikler, som ere af Provsterne examinerede, have af Præsten gode Skudsmaal, og hvorimod Bispen intet finder at erindre. Dog bør de i det øvrige rette sig i alt efter denne Vores allernaadigste Forordning, saa viit den kand vedkomme. 37. Alle Børn i Skolens District, som ere over 7 Aar gamle, og kand søge Skole, bør flittig og saa længe muelighet er, komme i Skole, i det mindste indtil de ere I0 à I2 Aar gamle. De Forældre, som forsømme at sende deres Børn i Skole, skal af Præsten derom paamindes og om de sig derefter ey forbedrer, da ey alleene efter forestaaende I7 Articul straffes, men desuden, om de ey ere yderlig fattige, betale til Skolemesteren for hvert Barn, som de holder fra Skolen, ugentlig 4 sk., og, om det er formuende Folk, som boe i Sognets District, da 8 sk., med mindre de selv holde en Informator til deres Børn. Hvorpaa Sogne-Præsten og Skolemesteren bør have nøye agt, og aarlig ved Visitatzenanmelde det for Provsten, som, om Betalingen ey skeer i Mindelighed, lader Skolemesteren strax anmælde det for Amtmanden, som da strax besørger Pengene inddreven. Lenke til loven. Lov, angaaende Almue-Skolevæsenet paa Landet den 14de Juli 1827 Hjemmeundervisning er blitt litt mer regulert; en kan bli fritatt fra skolen, men sognepresten fører tilsyn og kan henvise dem til å begynne på skolen. § 16. De Forældre eller Foresatte, der hjemme enten selv undervise, eller ved Andre lade undervise Børn, de have at opdrage, kunne vel fritages for at sende dem i Skolen, (...) og hvis Sognepræsten finder at Børnene forsømmes, skal han henvise dem til den almindelige Skole. Lenke til loven Lov om Almueskolevæsenet i Kiøbstæderne. Malmø den 12te Juli 1848 Ordlyden er omtrent lik, men det er ikke lengre sognepresten og bispen som driver tilsyn, men Skolecommissionen. § 15. De Forældre eller Foresatte, der enten selv undervise eller ved Andre lade undervise de Børn, de have at opdrage, i de for Almueskolerne bestemte Gjendstande, kunne vel fritages for at sende dem i Skolen, men hvis vedkommende Skolecommission finder, at noget Barn forsømmes, skal den henvise det til den almindelige Skole. Lenke til loven Lov om Almueskolevæsenet paa Landet. den 16de Mai 1860 En har en fått med at det må meldes fra til Skolecommissionen at en hjemmeunderviser. § 50. De Forældre eller Foresatte, der enten selv undervise eller ved Andre lade undervise de Børn, de have at opdrage, i de for Kredsskolerne bestemte Gjenstande, kunne, naar de itide anmelde det for Skolecommissionen, fritages for at sende dem i Almueskolen, men skulle dog lige med Andre deeltage i de Udgifter og Byrder, som det almindelige Skolevæsen kræver. Hvis Skolecommissionen finder, at noget Barn forsømmes, skal den henvise det til den almindelige Skole. Lenke til loven Lov om Folkeskolen i Kjøbstæderne og Lov om Folkeskolen paa Landet Stockholms Slot den 26de Juni 1889 Et helt kapittel i begge var viet Tilsynet ved Børns Undervisning udenfor Folkeskolen. Syvende Kapitel. Om tilsynet med Børns Undervisning udenfor Folkeskolen. §49. Hvert Aar skal der - inden saadan Tid og i de Omkredse, som Skolestyret bestemmer, - ved Forføining af Kjøbstadens Magistrat og Formandskab tilveiebringes og til Styret afgives Fortegnelse over alle Børn, der er i Alderen 6 ½ til 15 Aar, med Tilføiende af, hvorvidt og i Tilfælde hvilken Undervisning (privat eller offentlig) ethvert Barn nyder eller har nydt. Magistrat og Formandskab kan lade Fortegnelsen optage ved hertil opnævnte Mænd. § 50. For de Børns Vedkommende, som ikke nyder Undervisning i Folkeskolen, skal Skolestyret indhente de fornødne Oplysninger om Beskaffenheten av deres Undervisning og forsåvidt denne ikke findes tilfredstillende, derom henvende sig til Børnenes Forældre eller Foresatte. Finder det ogsaa efter saadan Henvendelse ikke at have tilstrækkelig Sikkerhed for, at de bliver forsvarlig underviste, har det Ret til at indkalde Børn mellom 8 og 15 Aar til en Prøve, der afholdes af Folkeskolens Lærere, eller, naar Forældrene forlanger det, af den, der har besørget Børnenes Undervisning. Prøven kan ikke fordres aflagt i Sang, Tegning, Legemsøvelser og Haandarbeide. § 51. Børn, som har fyldt sit 8de Aar og efter §9 er berettiget til Undervisning i Folkeskolen, bliver av Skolestyret at henvise til denne, forsaavidt de findes enten at være uden Undervisning eller ikke at blive forsvarlig underviste i henhold til nærværende Lovs fordinger. Saadan henvisning finder ogsaa sted, naar nogen Vedkommende lægger Skolestyret hindring i Veien for at komme til Kunskab om Beskaffenheden af et Barns Undervisning udenfor Folkeskolen. De af de omhandlede Børn, der ikke findes hensigstmæssig at kunne deltage i Folkeskolens almindelige Undervisning, bliver av Skolestyret at henvise til den i §§ 6 og 7 omhandlede særskilte Undervisning. § 52. Naar Skolestyret har har tilkjendegivet Forældre eller Foresatte, at et Barn har at søge Folkeskolen, gjælder dor dets Udeblivelse samme Ansvar, som naar dens Elever forsømmer Skolen (§17). Lenke til loven Lov om folkeskolen i kjøpstædene (av 16.juli 1936) For første gang kommer formulering at barn har rett og plikt til å gå på skolen, med mindre de får tilsvarende undervisning på annen måte. Ellers ganske likt kapitell om tilsyn. Annet kapitel. Om barnas skoleplikt m. v. §13. Rett og plikt til å gå på folkeskolen.
Om tilsynet med barns undervisning utenfor folkeskolen. §50. Liste over skolepliktige barn. Hvert år til den tid som skolestyret fastsetter, skal det på den måten som formannskapet bestemmer, tas op en liste over de barn i skolepliktig alder som ennu ikke har begynt på skolen, og over de barn som får sin undervisning utenfor folkeskolen, i tilfelle med oplysning om hvilken undervisning disse barn får. §51. Tilsyn med barn som ikke går på folkeskolen. Kjenner skolestyret seg ikke trygg for at den undervisning de barn får som blir undervist utenfor folkeskolen, er tilfredstillende, skal det vende seg til barnas foreldre eller foresatte eller i tilfelle til bestyreren av den skole barna går på, for å få de nødvendige oplysninger. Skolestyret har rett til å innkalle barna til en prøve, som holdes av folkeskolens lærere, eller av dem som har undervist barna, om foreldrene krever det. §52. Plikt for skolestyret til å sørge for barns undervisning.
Lov om folkeskolen frå 10. april 1959 § om rett og plikt til å gå på skolen er tilsvarende forrige lov, men kapitelet om tilsyn er helt borte. Isteden kommer tilsynet bare frem under skolestyrerens og skoleinspektørens instrukser. Skolestyreren skal sørge for at skolestyret får melding om de barn som får undervisning utenfor folkeskolen. Skoleinspektøren ser til at undervisninga for dei skolepliktige elevane som ikkje går i den kommunale skolen er fullnøyande. Andre kapitel. Skoleplikt m. m. §10. Om rett og plikt til å gå på skolen.
6. Normalinstruks for skolestyrarar (rektor) 9. Han syter for : (...) c) at skolestyret (skoleinspektøren) får melding om born som får undervisning utenfor folkeskolen. 7. Normalinstruks for skoleinspektørar. 3. Han ser til: (...) f) at undervisninga for dei skolepliktige elevanesom ikkje går i den kommunale skolen, er fullnøyande. Lenke til loven Lov om grunnskolen av 13.juni 1969 Varte helt til 1998 - Det står lite konkret i lovteksten, men i kommentarene fra 1994 er det beskrevet ganske mye om hjemmeundervisning og tankene rundt dette. Kapittel II. Opplæringsplikt m.m. § 13. Rett og plikt til opplæring. 1. Born og ungdom har rett og plikt til å gå i grunnskolen, dersom dei ikkje på annan måte får tilsvarande undervisning. § 7 Undervisninga. 1. Alle elevar har rett til å få opplæring i samsvar med dei evnene og føresetnadene dei har. 2. Læreplanen skal til vanleg femne om kristendomskunnskap, norsk, matematikk, framandspråk, kroppsøving, kunnskap om heimen, samfunnet, naturen og om opplæring estetisk, praktisk og sosialt. Kapittel IV. Styringsskipnaden. § 27. Oppgåver for kommunen 3. Kommunen fører tilsyn med pliktig opplæring for dei som ikkje går i den kommunale skolen og skal, om det er grunn til det, kalle dei inn til særskilde prøver. Lenke til loven Lov om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa (opplæringslova) 1998 - Den nåværende loven § 2-13. Bruk av lova for privat opplæring i heimen §§ 1-2, 1-3, 2-3 og 2-4 i lova med forskrifter gjeld for innhaldet i privat grunnskoleopplæring i heimen så langt reglane ikkje kjem i strid med Noregs folkerettslege plikter. ---- Kapittel 1. Formål, verkeområde og tilpassa opplæring m.m. § 1-2. Verkeområdet for lova Lova gjeld private grunnskolar som ikkje mottek statstilskot etter friskolelova, og privat heimeopplæring i grunnskolen. § 1-3. Tilpassa opplæring og tildleg innsats Opplæringa skal tilpassast evnene og føresetnadene hjå den enkelte eleven, lærlingen og lærekandidaten. Kapittel 2. Grunnskolen § 2-1. Rett og plikt til grunnskoleopplæring Barn og unge har plikt til grunnskoleopplæring, og rett til ein offentleg grunnskoleopplæring i samsvar med denne lova og tilhøyrande forskrifter. Plikten kan ivaretakast gjennom offentleg grunnskoleopplæring eller gjennom anna, tilsvarande opplæring. Retten til grunnskoleopplæring gjeld når det er sannsynleg at barnet skal vere i Noreg i meir enn tre månader. Plikta til grunnskoleopplæring byrjar når opphaldet har vart i tre månader. § 2-3. Innhald og vurdering i grunnskoleopplæringa Grunnskoleopplæringa skal omfatte kristendoms-, religions- og livssynskunnskap, norsk, matematikk, framandspråk, kroppsøving, kunnskap om heimen, samfunnet og naturen, og estetisk, praktisk og sosial opplæring. (...) Elevane skal vere aktivt med i opplæringa. Undervisningspersonalet skal tilretteleggje og gjennomføre opplæringa i samsvar med læreplanar gitt etter lova her. § 2-4. Undervisninga i faget kristendom, religion, livssyn og etikk Kristendom, religion, livssyn og etikk er eit ordinært skolefag som normalt skal samle alle elevar. Undervisninga i faget skal ikkje vere forkynnande. Undervisninga i kristendom, religion, livssyn og etikk skal gi kjennskap til kristendommen, andre verdsreligionar og livssyn, kjennskap til kva kristendommen har å seie som kulturarv og til etiske og filosofiske emne. Undervisninga i kristendom, religion, livssyn og etikk skal bidra til forståing, respekt og evne til dialog mellom menneske med ulik oppfatning av trudoms- og livssynsspørsmål. Undervisninga i kristendom, religion, livssyn og etikk skal presentere ulike verdsreligionar og livssyn på ein objektiv, kritisk og pluralistisk måte. Dei same pedagogiske prinsippa skal leggjast til grunn for undervisninga i dei ulike emna. Kapittel 14. Tilsyn m.m. § 14-3. Kommunalt tilsyn med heimeopplæring Kommunen fører tilsyn med den pliktige opplæringa for barn og unge som ikkje går på skole, og kan òg kalle dei inn til særskilde prøver. Kommunen skal krevje at barnet eller den unge skal gå i skole dersom dei krava lova her med forskrifter stiller til heimeopplæringa ikkje er oppfylte. Forskrift til opplæringslova Kapittel 3. Individuell vurdering i grunnskolen og i vidaregåande opplæring I. Generelle føresegner § 3-1. Rett til vurdering Elevar i offentlege grunnskolar og skolar som er godkjende etter opplæringslova § 2-12, har rett til vurdering etter reglane i dette kapitlet. Kapitlet gjeld ikkje dei som får privat grunnskoleopplæring i heimen etter opplæringslova § 2-13. |
